OM OS

VIBEKE MUNK

Vibeke Munk er oprindeligt uddannet socialrådgiver og har arbejdet inden for dette fag de sidste 33 år, heraf 18 år som selvstændig konsulent og iværksætter af socialøkonomiske virksomheder samt som underviser og oplægsholder.
Med tilblivelsen af Garnstyrelsen er det blevet tid til at forfølge en gammel drøm om en kreativ levevej, og Vibeke har taget et modul af den åbne uddannelse “Strikdesign-Formidling og Håndværk” på Københavns Professionshøjskole.

Vibekes kreative værksted/showroom/lager og kursuslokale finder du i Gilleleje/Dronningmølle, hvorfra hun farver det meste af sit garn samt indsamler plantemateriale til farvesupperne.
Uldgarnerne, der farves på, kommer fra nøje udvalgte, danske grossister/producenter og er således både miljøvenlige og bæredygtige.
Vibekes designs, farvesammensætninger samt navnene på de færdigfarvede garner er inspireret af den smukke natur og livet ved vandet i Kongernes Nordsjælland.